IBEN MONDRUP

Iben mondrup

Historien om Tabita og Vitus er først og fremmest skrevet til et dansk publikum, og den er relevant fordi jeg oplever, at mange danskere ikke kender til store dele af den historie, som Grønland og Danmark har til fælles.

Jeg blev selv meget chokeret, da jeg fandt ud af hvor omfattende og uregulerede de her adoptioner var.

Derfor var det også vigtigt for mig at fortælle historien med udgangspunkt i de to søskende, fordi jeg oplever at læsere bedre kan forholde sig til situationen, og de konsekvenser, der medfølger.

Jeg mener ikke selv, at jeg har været med til at starte debatten omkring forholdet mellem Grønland og Danmark, for det er der blevet skrevet om i flere år inden Tabita udkom.

Snarere er min fortælling en del af en større bevægelse, en strømning, som gradvist har taget til. Når tiden er moden, kommer der mange af de her historier, både indenfor fiktion og nonfiktion.

Og det kan man så sige, at den er blevet lige omkring der, hvor Tabita udkom, for nogenlunde samtidig var en journalist på Dagbladet Information i gang med en artikelserie med vidnesbyrd fra grønlændere, der var blevet adopteret til Danmark. Og det var helt uafhængigt af mit eget projekt, og uden at vi hver især vidste noget om hinandens arbejde.

Jeg tror, at de fleste forfattere skriver med udgangspunkt i noget, de finder vigtigt. Og som opvokset i Grønland i 70’erne og 80’erne, er jeg en del af koloniens børn, også selvom jeg er født af danske forældre. Når man vokser op i et samfund, hvor ideologerne strides, bliver man tvunget til at forholde sig meget konkret til sig selv og sine omgivelser, og det sætter sine spor.

Og de spor gør, at jeg stadig den dag i dag er meget interesseret i, hvad der er foregået Grønland og Danmark imellem, i særdeleshed hvad Danmarks rolle har været og hvilke handlinger der er gjort mod grønlænderne.

Jeg savner meget at bo i Grønland, men jeg anerkender også, at der foregår mange ting i Grønland, som jeg ikke er en del af, på samme måde. Og jeg føler, at der er en masse strømninger, som jeg ikke ville kunne bidrage til.

Så har jeg bedre forudsætninger for at gøre en forskel på eksempelvis emnet om adoptionerne, når jeg bor i Danmark i stedet for.

Jeg glæder mig meget til at skulle hjem til Nuuk igen.

Iben Mondrup, 52 år, er forfatter til flere bøger, der foregår i Grønland.

Hun er selv opvokset i Grønland, hvor hun har boet fra hun var 3 år til hun var 18.

Iben gæster Nuuk Nordisk Kulturfestival 2021, hvor hun vil fortælle om sin bog, ”Tabita” i Grønlands Landsbibliotek.

Efterfølgeren ”Vitus” forventes at udkomme i januar 2022.

Portrættet er skrevet af Maasi Brøns, praktikant hos NAPA - Nordens Institut i Grønland